LYSET v/Seofryd

Sådan blev LYSET v/Seofryd født. 

Lisbeth Eunkyung Seofryd, ejer og stifter af LYSET v/Seofryd, havde i noget tid gået og lavet lidt sjov med hendes datter om, at det kunne være fantastisk at starte sit eget og arbejde med bl.a. det kreative i hverdagen. 
Kort tid efter fik hun en klar besked fra Universet igennem en tarotlæsning. 
Da hun selv har været udsat, mødt og arbejdet sig igennem sine egne mørke stunder og energier, skulle hun nu være et LYS for andre mennesker og hjælpe, lede & guide dem gennem deres mørke. 
Lisbeth Eunkung skulle være NØGLEN til at låse op for inspiration, viden, lys og kærlighed.  

Det var hendes sjæls kald. 
MEN hvordan skulle hun udføre dette kald?

Så fik hun et klart syn i en meditation, at hun skulle åbne et sted, til alle, som havde brug for omsorg, lys og kærlighed. 
Stedet skulle skabe hjerterum for spiritualitet, mangfoldighed, udfoldelse af kreative potentialer, intime arrangementer, nærværende behandlinger, og plads til bare at være helt sig selv, og altid kaffe/te på kanden, tid til en god snak eller blot væren.  
I meditationen stod det også lysende klart, at stedet skulle hedde LYSET v/Seofryd og at hun skulle åbne dørene til det nye sted d. 01.11.23, selvom der blot var få måneder til.

Siden da blev vejen banet for Lisbeth Eunkyung og LYSET v/Seofryd. 
De smukke og rolige lokaler blev hurtigt vist for hende, da hun søgte efter erhvervslejemål, og det skulle vise sig, at hendes udlejer var en engel, med hjertet på det helt rigtige sted.
Folk kom gladelig og hjalp med at få lokalerne gjort så klar som muligt til åbningen. Lisbeth Eunkyung kunne godt se, at de ikke kunne nå at blive ”helt færdig”, men det gjorde ikke noget, for der lå en helt særlig symbolik i at vise, at alting ikke behøver at være perfekt.  

Der ligger også en særlig historie ift. åbningsdatoen, for datoen var også hendes adoptivfars fødselsdag og hvor hendes gamle barndomshjem blev solgt til nye ejere. 
Ifølge engletal er 1-taller symbol for ”ny begyndelse” 

Så d. 1.11.23 åbnede Lisbeth Eunkyung, i stor ydmyghed og i fuld tillid til Universets plan, dørene til LYSET v/Seofryd. 

”Lad lyset skinne på mørket🌟”
Citat Lisbeth Eunkyung Seofryd